1.3: Leat-vearba

Å være heter på samisk ‘leat’. Dette verbet er et ulikestavelsesverb, og har derfor andre endelser enn de verbene vi har lært hittil. Her er eksempler med leat-verbet bøyd i presens i alle personer. Legg merke til at du-, vi- og de-personene har samme form i presens, leat. 3.person entall, altså han/hun-formen, har ikke endelse. 

Mun lean oahpaheaddji. Jeg er lærer.
Don leat oahppi. Du er elev.
Son lea dievdu. Han er en mann.
Moai letne olgun. Vi to er ute.
Doai leahppi siste. Dere to er inne.
Soai leaba mánát. De to er barn.
Mii leat sámit. Vi er samer.
Dii lehpet studeanttat. Dere er studenter.
Sii leat buohccit. De er syke.

Teavsttat:

Loga ja guldal Ánin Dánin s. 64: jietnafiila

Guldal ja jievžžat leatvearbba sojaheami.

 

  • mun lean    jeg er                 Mun lean ilus.             (glad)
  • don leat   du er                     Don leat čeahppi.       (flink)
  • son lea   han/hun er            Son lea čáppat.           (pen)
  • dat lea   den er
  • moai letne  vi to er              Moai letne viššalat.    (flittige)
  • doai leahppi  dere to er      Doai leahppi láikkit.  (late)
  • soai leaba  de to er              Soai leaba váiban.      (trøtte)
  • mii leat  vi er                        Mii leat ruovttus.       (hjemme)
  • dii lehpet   dere er              Dii lehpet barggus.     (på jobb)
  • sii leat  de er                        Sii leat luomus.           (på ferie)

word

  1. Hárjehus: leat-vearba
  2. Hárjehus: vearbbat ságastallamis  Go leat čállán vearbbaid, de sáhtát hárjehallat njálmmálaččat nuppiin studeanttain.

Loga eambbo:

Leat-verbet

Presensbøyning

Boahtte ceahkki: Ceahkki 1.4