7.4: Jagi áiggit

7.4: Jagi áiggit

Jagi áiggit – jietnafiilan seasons

 

Giđđa lea čuvges áigi dáppe davvin. Miessemánus juo lea čuovgat birrajándora. Giđđat muohta suddá, ja bárbmolottit bohtet davás.  Juohke giđa mun šattan leabuheapmin.

Go geassemánnu boahtá, de lea geassi. Geasset láven mannat lupmui, dábálaččat maŋŋil mihcamáraid. Muhto dán geasi gal áiggun bargat. Divrras lea eallit studeantan ja dárbbašan ruđaid.

Borgemánu álggus juo álgá sevnnjodit ihkku, ja go borgemánnu nohká, de lea čakča. Universitehta kurssat álget juo borgemánu beallemuttus. Juohke čavčča bohtet ollu ođđa studeanttat Romsii.

Skábmamánus ja juovlamánus leat eksámenat. Dálvi boahtá dábálaččat skábmamánu loahpas. Juovlamánnu lea erenoamáš mánnu bearašolbmuide, dalle leat ollu doalut sihke ruovttus, skuvllas ja mánáidgárddis.

Ođđajagimánus skábma nohká, ja beaivváš addá munnje ođđa searaid. Dálvet mun liikon čuoigat, erenoamážit giđđadálvvi. Juohke dálvvi vuolggán Levii čierastallat, ja áiggun nu dahkat dán dálvvi maid, jus lea ruhta.


Muital makkár jahki dus láve leat.

 

Loga jagi áiggiid birra: Ánin Dánin s. 55, 87, 95, 103 og 117.

Samene har som andre folkeslag i Nord-Europa, i tidligere tider delt opp året i tretten måneder. Disse månedene hadde noen andre navn enn dagens tolv måneder. I tillegg hadde samene navn på alle årets femtito uker, men disse er for lengst ute av bruk. Det som fortsatt er vanlig, er å dele opp året i åtte årstider:

dálvi – dálvet vinter – om vinteren
giđđadálvi – giđđadálvvi seinvinter – om seinvinteren
giđđa – giđđat vår – om våren
giđđageassi – giđđageasi forsommer – om forsommeren
geassi – geasset sommer – om sommeren
čakčageassi – čakčageasi seinsommer – om seinsommeren
čakča – čakčat høst – om høsten
čakčadálvi – čakčadálvvi forvinter – om forvinteren

dálvet, geasset osv. er adverber
čakčageasi er genitiv av čakčageassi

  • Dálvet beassá skohteriin vuodjit. – Om vinteren får man kjøre skuter.
  • Giđđadálvi lea fiinna áigi. – Vårvinteren er en fin tid.
  • Giđđat mii johttát geasseorohahkii. – På våren starter flyttinga til sommerbostedet.
  • Giđđageasi lea dehálaš guođohit. – På vårsommeren er det viktig å gjete reinen.
  • Geasset leat ollu čuoikkat siseatnamis. – Om sommeren er det mye mygg på innlandet.
  • Čakčageasi čoaggit luopmániid. – På høstsommeren plukker vi multer.
  • Čakčat fas johttát lulás. – Om høsten flytter vi sørover igjen.
  • Čakčadálvvi sáhttet leat arvves dálkkit. – På høstvinteren kan det være mye regnfullt vær.

Mánut
ođđajagimánnu nyårsmåned januar
guovvamánnu ? februar
njukčamánnu svanemåned mars
cuoŋománnu skaremåned april
miessemánnu reinkalvmåned mai
geassemánnu sommermåned juni
suoidnemánnu gressmåned juli
borgemánnu røytemåned august
čakčamánnu høstmåned september
golggotmánnu brunstmåned oktober
skábmamánnu mørketidsmåned november
juovlamánnu julemåned desember

  • Mii geavahit lokatiivva muitalit guđe mánus juoga dáhpáhuvvá: juovlamánus – i desember
  • Gallát beaivi lea odne? Odne lea skábmamánu 4. beaivi.

 

Vástit jearaldagaide

 

  1. Gallát beaivi odne lea?
  2. Goas dus lea riegádanbeaivi?
  3. Goas lea sámi álbmotbeaivi?
  4. Goas lea juovlaruohtta?
  5. Goas leat mihcamárat?

Hárjehus áigi

 

Hárjehala čállit dáhtoniid Numrain

 

Hárjehala sániid áiggi birra: Leksa

 

Boahtte siidui –>

This entry was posted in SAM1031 and tagged . Bookmark the permalink.