SAM-1033 5.1: Nominála gihput ja attribuhtat

5.1: Nominála gihput ja attribuhtat

Når flere ord fungerer sammen som en enhet i setningen, så kalles enheten for frase eller ‘gihppu’ på samisk. I en nominalfrase er det et nomen som er hovedordet. I tillegg kan vi ha andre ord, som beskriver hovedordet nærmere. Disse kalles for attributter.

Attribuhtat ja oaivesánit/valdosánit

Attributter er deler av setningsledd som ikke kan stå alene. Attributtet er ikke  obligatorisk og setningsleddet fungerer også uten det. Attributtet står til hovedordet/hodet. Det kan komme før eller etter hovedordet.

Nickel/Sammallahti 2011:
“Attributt er en nærmere bestemmelse, en slags tilleggsopplysning, knyttet til et bestemt ord i setningen. Attributtet er ikke noe selvstendig setningsledd. Det hører til samme leddet som ordet det står til.”

Som attributter i en nominalfrase kan vi ha adjektiv i attributtform, tallord, pronomen, substantiv, adverb, relativsetning, post-/preposisjonsfraser og infinitte verbformer:

Adjektiiva: Hánsa ja Grethe ásaiga suhkkes vuovddis.
Lohkosátni: Moai letne dán geasi leamaš golmma riikkas. 
Pronomen: Die lea mu biila. Ovllá liiko dien niidii.
Substantiiva: Romssa sátnejođiheaddji lei coggan gávtti.
Advearba: Áhkku lea oalle boaris. Mánát leigga hui viššalat.
Relatiivacealkka: Mun sáddejin buot duođaštusaid, mat galge leat ohcama mielde.
Post-/preposišuvdnagihppu:Moai geahčaime filmma albasiid birra. 
Infinihtta vearbahápmi: Loahpas sii gávdne dan láhppon lábbá.

Gávnna ovdamearkkain olles nominálagihpu, ja mearrit váldosáni.

I en nominalfrase er det hovedordet som bøyes i kasus. Noen attributter bøyes ikke, mens andre samsvarsbøyes med hovedordet etter bestemte regler. Samsvarsbøyning kalles for kongruens.

 

Čále alccesat čállosa mas čilget makkár attribuhtat sodjet váldosáni mielde, movt dat sodjet, ja ráhkat vuogas ovdamearkkaid. Veahkki: Sodjet go adjektiivvat váldosáni mielde? Sodjet go lohkosánit váldosáni mielde? Oza áinnas neahttagrammatihkas veahki.

 

attribuhtta-hárjehus : Gávnna dáin cealkagiin nominála gihpuid ja attribuhtaid!

Hárjehala adjektiivvaid attribuhtta hámis. Hárjehala lohkosániid attribuhttan. Hárjehala čujuheaddji pronomeniid attribuhttan.

 

Loga eambbo!

Syntávssalaš funkšuvnnat

Cealkkalahtut

Kongrueansa

Boahtte ceahkkái: Ceahkki 5.2

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.