SAM-1033 5.3: Oalgecealkagat

5.3: Oalgecealkagat

En bisetning er en setning som fungerer som et ledd i en hovedsetning eller som et ledd innenfor en nominalfrase. Disse setningene fungerer ikke som selvstendige setninger. Bisetninger innledes med subjunksjoner eller relative pronomen. Vi ser på tre typer bisetninger: objektsetninger, adverbialsetninger og relative setninger.

Objeaktacealkagat

Som navnet forteller, så fungerer disse bisetningene som objekt i hovedsetningen. De kommer derfor etter transitive verb som ‘muitalit’, ‘niegadit’, ‘gáddit’, ‘dadjat’. De innledes gjerne med subjunksjonene ‘ahte’ eller ‘go’. Disse kan erstattes med pronomenet ‘dat’.

Mun dieđán ahte gáiccat leat láhppon.
Mánáguovttos muitaleigga ahte oahpaheaddji ođđa biila lei cuovkanan. 
Moai gulaime go mánná bárggádii.
Áhčči niegadii ahte viessu bulii gutnan.
Mii oinniimet go suola njágai áitái.

 

Gávnna ovdamearkkain oalgecealkaga. Geahččal bidjat ‘dat’ pronomena oalgecealkaga sadjái. Makkár hápmi galgá pronomenis leat? Manne?

 

Adverbiálacealkagat

Adverbialsetninger innledes med subjunksjoner og fungerer som adverbial i hovedsetningen. De kan uttrykke blant annet tid og årsak.

Mun suorganin, go baján čergii.
Moai gulláime go mánná bárggádii.
Elle ja Káre eaba boahtán go sudnos ii lean ruhta.
Go čeahci boahtá, de mii cegget lávu.
Jus dus lea dilli, de berrešit áinnas čuovvut logaldallama.

 

Gávnna ovdamearkkain oalgecealkaga. Buohtastahte cealkagiid ‘Moai gulaime go mánná bárggádii’ ja ‘Moai gulláime go mánná bárggádii’. Čilge manne nuppis lea objeaktacealkka ja nuppis fas adverbiálacealkka.

 

Relatiiva cealkagat

Relative setninger fungerer som attributt i en nominalfrase. Relative setninger kan derfor ikke være objekt eller adverbial på egen hånd, men de kan være en del av et adverbial, objekt eller subjekt. Relative setninger innledes med et relativpronomen eller et annet relativord, som ‘gosa’ og ‘gos’. Relativpronomenet skal samsvare i tall med hovedordet i nominalfrasen.

Mun beroštan dan bártnis geas lea rukses jáhkka.
Moai málejetne dan viesu gosa Elle ja Hánsa leaba fárren.
Oahpaheaddji osttii daid girjjiid maid birra aviisa lei čállán.

 

Gávnna relatiivacealkagiid ja dan nomengihpu masa dat gullet. Mii lea nomengihpu oaivesátni? Makkár syntávssalaš funkšuvdna lea nomengihpus?

 

  cealkka-hárjehus

Hárjehala relatiiva pronomeniid morfa C:s.

Hárjehala hábmet cealkagiid Vastas.

 

Loga eambbo!

Váldo- ja oalgecealkagat

Relatiivacealkagat

Konjunkšuvnnat ja subjunkšuvnnat

Boahtte ceahkkái: Ceahkki 5.4

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.