2.2: Rumaš GG

2.2: Rumaš/gorut

rumašlahttu – rumašlahtut (kroppsdel)
oaivi – oaivvit
njunni – njunit
vuokta – vuovttat
čalbmi – čalmmit
beallji – bealjit
njálbmi – njálmmit
oalgi – oalggit
čižži – čiččit
čoavji – čoavjjit
giehta – gieđat
suorbma – suorpmat
bahta – bađat
buolva – buolvvat / čibbi – čippit
juolgi – juolggit
juolgesuorbma – juolgesuorpmat

      Rumašlahtut – jietnafiila

  • Leatgo dus alit čalmmit? De leat / Eai leat.
  • Leago dus stuorra njunni? De lea / Ii leat.
  • Makkár vuovttat sus leat? Sus leat guhkes ruškes vuovttat.
  • Geas leat guhkes, čáhppes vuovttat ja ruoná čalmmit? Lásses leat.

I lista er substantivene oppgitt både i entall og flertall. Alle substantivene er likestavelsessubstantiv – og det betyr at de har ‘sterk form’ i entall nominativ (grunnform) og ‘svak form’ i flertall nominativ – i tillegg får de endingen -t. Her kan du lese om stadieveksling.

Stadieveksling er et omfattende system, og en god måte å lære seg det, kan være å gruppere ordene etter konsonanttype, etterhvert som du lærer dem. F.eks. så har disse ordene samme veksling: giehta – gieđat, bahta – bađat, boahtit – boađán, diehtit – dieđán.

De fleste ordbøkene gir hjelp til å finne stadievekslinga: Les mer om det i forklaringa om ordbøker.

 

Jearahala nuppi studeantta rumašlahtuid birra, dahje geahča govaid ja jearahala.

 

Hárjehus “stadiev”

 

Hárjehala substantiivvaid eanetlogus (flertall): MorfaS

 

Hárjehala rumašsániid Leksain.

 

Eanet sánit

      Jorba čoavji – jietnafiila

jorba čoavji rund mage
duolba čoavji flat mage
govda njunni bred nese
seakka njunni smal nese
stuora njálbmi stor munn
unna njálbmi liten munn
čáppa vuovttat pent hår
romes vuovttat stygt hår
guhkes vuovttat langt hår
oanehis vuovttat kort hår
njuolggovuovttat slett hår
smarfevuovttat krøllet hår
gállovuovttat pannelugg
báljesoaivi skallet

 

Når adjektivet står foran substantivet, har den en egen attributtform som ofte er forskjellig fra predikativformen (som står etter substantivet). Predikativformen av adjektiv bøyes i flertall på samme måte som substantiv.

  • Mus lea ‘seakka’ njunni.  Mu njunni lea ‘seaggi’.
  • Mu njunni lea ‘guhkki’.   Mu vuovttat leat ‘guhkit’.

Finn predikativformen av adjektivene i tabellen, og lag setninger med formene som predikativ i setninga.

Hárjehala adjektiivvaid attribuhttahámiid: MorfaC

 

Det er viktig å trene på verbbøyning på samisk. Denne sangen kan være til hjelp: Áddestalli boahtá.

Boahtte siidui –>

This entry was posted in Gáivuona oahpaheaddji and tagged . Bookmark the permalink.