34-4: Jagi áiggit

4. Jagi áiggit

Čakča

Čakčat sevnnjoda ja čoskkiida. Lasttat gahččet muorain.  Arvá.

Skuvllat fas álget.

Čakčat sáhttá murjjiid čoaggit; luopmániid, sarrihiid ja joŋaid.

Juohke čavčča mun oassálasttán ealgabivdui.

 Čakčadoaimmat:

  • lubmet ja murjet
  • guobbariid čoaggit
  • gámasuinniid čuohppat ja goikadit
  • murret
  • njuovvat niestebohcco
  • ládjobarggut
  • buđehiid roggat
  • eará šattuid roggat
  • ealgabivdu, rievssatbivdu

 Makkár doaimmat dus leat čakčat? Hva slags arbeidsoppgaver har du om høsten? Lag en liste og del med medstudenter.

 

Skábma:

Skábma lea sevdnjesáigi. Dalle lea čoaskkis ja seavdnjat.

Mii ráhkkanit juovllaide.

Skábman olmmoš lea váibbas.

Dalle lea buorre dolastit.

 

Dálvi:

Dálvet muohta gokčá eatnamiid. Jogat ja jávrrit leat jikŋon.

Máilbmi lea vielgat.

Dálvet sáhttá čuoigat, luistet ja čierastit. Mus leat sabehat.

Mus leat maid njuikensabehat.

Juohke dálvvi mun bivddán guliid jieŋa alde. Mun dagan rutni jiekŋabovrrain. Mun čohkkán duolji alde.

 

Giđđa:

Giđđat čuvggoda ja bivalda. Muohta suddá ja bárbmolottit máhccet Sápmái.

Jieŋat vulget ja jávrrit ja jogat dulvet. Sáttoluottain leat stánžžit.

Juohke giđa mun čorgen šilju. Olu ruskkat ihtet go muohta suddá.

Mun ozan sihkkela. Dal beasan sihkkelastit bargui.

 

Geassi:

Geasset runoda máilbmi. Muorain leat lasttat, gittiin leat lieđit.

Divrrit máhccet Sápmái. Mis lea geasseluopmu.

De beassá mátkkoštit.

Juohke geasi mun gálašan jávrris ja vuojadan mearas.

 Field of flowers

 

Ráhkadehket listtuid eará jagiáiggiid doaimmain. Lag liste over gjøremål på de andre årstidene.

 Å snakke om årstidene

dálvi: dálvet, juohke dálvvi   vinter – om vinteren, hver vinter
giđđa: giđđat, juohke giđa     vår – om våren, hver vår
geassi: geasset, juohke geasi  sommer – om sommeren, hver sommer
čakča: čakčat, juohke čavčča   høst – om høsten, hver høst
skábma: skábman, juohke skápma   mørketid – i mørketida, hver mørketid

Mellom de store årstidene, har vi også disse årstidene:

giđđádálvi: giđđadálvvi   vårvinter, mellom vinter og vår
giđđageassi: giđđageasi   forsommer, mellom vår og sommer
čakčageassi: čakčageasi    sensommer , mellom sommer og høst
čakčadálvi: čakčadálvvi   senhøst – mellom høst og vinter

 

Goas dus lea riegádanbeaivi? Når har du bursdag?

 

Mánut
ođđajagimánnu: januar
guovvamánnu: februar
njukčamánnu: mars
cuoŋománnu: april
miessemánnu: mai
geassemánnu: juni
suoidnemánnu: juli
borgemánnu: august
čakčamánnu: september
golggotmánnu: oktober
skábmamánnu: november
juovlamánnu: desember

 Mus lea riegádanbeaivi golggotmánus.  Mus lea riegádanbeaivi golggotmánu 5. beaivvi.

Loga Giellasuonat siidu  106-107

 

Å fortelle om gjøremål, oppgaver

Når vi forteller om gjøremål, da er det gjerne tre ord i setningen. Ett ord forteller hvem som gjør oppgaven, ett ord forteller hva som gjøres og ett ord forteller hva man gjør noe med:

Mun logan girjji.

Eadni čoaggá guobbariid.

Viellja oastá biilla.

 

Den som gjør noe, skal stå i nominativ. Verbet skal bøyes etter personen som utfører handlingen. Det, som blir gjort noe med, skal stå i akkusativ, enten entall eller flertall.

 

Flere eksempler:

Áslat ja Joavnna bivdiba guliid.

Oahppit barget bihtáid.

Muoŧŧá goarru gávtti.

Elle borrá láibbi ja Iŋgá juhká čázi.

Moai oinniime sávzza.

 

Les mer om akkusativ her.

 

Boahtte siidui –>

This entry was posted in Uncategorized and tagged . Bookmark the permalink.