5.1: Siđat go gáfe?
Dá lea gáffe. Siđat go gáfe?
Mus lea hui buorre girji. Mun áiggun lohkat girjji odne.
gáffe og girji i nominativ, gáfe og girjji er i akkusativ fordi det er objekt i setninga.
På norsk skiller vi mellom nominativ og akkusativ bare når det gjelder pronomener: Jeg ser deg. Du ser meg. På samisk gjelder dette både pronomener og substantiv.
subjekt verbal objekt
Mun oainnán du.
Nieida sihtá gáfe.
Don oainnát nieidda.
Spørreord i nominativ: mii, mat, gii, geat, goabbá, og da skal svaret være i nominativ.
- Mii lea hildus? Hildus lea ‘girji’.
- Mii dus lea? Mus lea ‘girji’.
- Gii boahtá dál? ‘Mánná’ boahtá dál.
- Geat bohtet odne? Odne bohtet mu ‘mánát’.
- Goabbá juhká gáfe? ‘Eadni’ juhká gáfe.
Spørreord i akkusativ: maid, gean, geaid, goappá, og da skal svaret være i akkusativ.
- Maid logat? Mun logan ‘girjji’.
- Gean don dovddat mu bearrašis? Mun dovddan du ‘oappá’.
- Gean don oainnát? Oainnán du ‘máná’.
- Goappá don dovddat? Mun dovddan du ‘eatni’.
Likestavelsessubstantiv får svakt stadium og endelsen ‘-id’ i flertall:
- girji – girjji – girjjiid
- govva – gova – govaid
Ulikestavelsessubstantiv får evt. sterkt stadium og endelsen ‘-a’ i entall og ‘-iid’ i flertall:
- beana – beatnaga – beatnagiid
- gávpot – gávpoga – gávpogiid
Kontrakte substantiv får (ekstra) sterkt stadium og endelsen ‘-id’ i flertall:
- boazu – bohcco – bohccuid
- olmmoš – olbmo – olbmuid
Loga eanet akkusatiivva birra.
Guldal goarrut – jietnafiilla. Dat maid don goarut, galgá leat akkusatiivvas. Gearddut cealkagiid. Substantiivvat leat:
gákti – gávtti
buvssat – buvssaid
čuvla – čuvlla
boalut – boaluid
gápmagat – gápmagiid
láseliinnit – láseliinniid
beavdeliidni – beavdeliinni
biktasat – biktasiid
náhkkegahpir – náhkkegahpira
Hárjehala akkusatiivva: Morfa S
Pronomenat akkusatiivvas: mu, du, su, dan. Grámmatihkas lea pronomen-tabealla .