2.3: Aspeakta: Gerundia
Man kan også uttrykke ‘samtidig handling’ med en infinitt verbform, gerundium. Denne verbformen er ikke en del av verbalet i en setning, den fungerer som et tidsadverbial. Endelsen er -dettiin for likestavelses- og kontrakte verb, og -ettiin for ulikestavelsesverb. I likestavelsesverb hektes endelsen på en svak stamme. I ulikestavelsesverb hektes endelsen til stammen etter siste stammekonsonant.
Čuoiggadettiin mun láven juoiggadit. |
Oađiđettiin mánná lei gahččan seaŋggas. |
Oahpu čađahettiin sáhttá oažžut doarjaga loatnakássas. |
Den infinitte verbformen har ikke sitt eget subjekt, og viser derfor alltid til subjekt eller habitiv i setningen.
Veardádala dáid cealkkapáraid. Gii dahká maid?
Go mii leimmet boradeame, de muhtun dievdu bođii min lusa. |
Boradettiin muhtun dievdu bođii min lusa. |
Go mánát ledje stoahkame, de eadni basai sin biktasiid. |
Stoagadettiin eadni basai sin biktasiid. |
Bivdi bážii lotti go loddi lei girdime. |
Girddidettiin bivdi bážii lotti. |
Jorgal dán siiddu ovdamearkkaid iežat gillii.
Hárjehala gerundia
Loga eambbo!
Boahtte ceahkkái: Ceahkki 2.4