2.3: Aspeakta: Gerundia

Man kan også uttrykke ‘samtidig handling’ med en infinitt verbform, gerundium. Denne verbformen er ikke en del av verbalet i en setning, den fungerer som et tidsadverbial. Endelsen er -dettiin for likestavelses- og kontrakte verb, og -ettiin for ulikestavelsesverb. I likestavelsesverb hektes endelsen på en svak stamme. I ulikestavelsesverb hektes endelsen til stammen etter siste stammekonsonant.

Čuoiggadettiin mun láven juoiggadit.
Oađiđettiin mánná lei gahččan seaŋggas.
Oahpu čađahettiin sáhttá oažžut doarjaga loatnakássas.

Den infinitte verbformen har ikke sitt eget subjekt, og viser derfor alltid til subjekt eller habitiv i setningen.

 

Veardádala dáid cealkkapáraid. Gii dahká maid?

 

Go mii leimmet boradeame, de muhtun dievdu bođii min lusa.
Boradettiin muhtun dievdu bođii min lusa.
Go mánát ledje stoahkame, de eadni basai sin biktasiid.
Stoagadettiin eadni basai sin biktasiid.
Bivdi bážii lotti go loddi lei girdime.
Girddidettiin bivdi bážii lotti.

 

Jorgal dán siiddu ovdamearkkaid iežat gillii.

 

Hárjehala gerundia

 

Loga eambbo!

Infinihtta vearbbat

Boahtte ceahkkái: Ceahkki 2.4