3.3: Subjeakta, objeakta ja habitiivaadverbiála
Når man har funnet det finitte verbet, så er det lett å finne subjektet. Subjektet er det setningsleddet som verbet er bøyd etter. Vanligvis er subjektet et substantiv, pronomen eller nominalfrase i nominativ form. En nominalfrase er en gruppe ord som hører sammen, og der et nomen er hovedordet. Subjektet kan også være en infinitiv eller en setning. I habitive setninger er det man har subjektet.
Máreha gussa gávdnui vuovddis. |
Čállit lea somá. |
Ovllá boarráseamos nieida lea fárreme Romsii. |
Lea vahát go ribaheimmet ealu nuori rastá. |
Eatnis lea ollu bargu. |
Objektet er som oftest et substantiv eller en nominalfrase i akkusativ form. Objektet kan også være en setning eller en infinitiv. Mange verb kan ta et annet verb som objekt. Dette verbet kommer da i infinitiv form. Vi skiller mellom modale hjelpeverb som i kombinasjon med et hovedverb i infinitiv form danner verbalet, og et hovedverb som tar et infinitivobjekt.
Buohkat leat bargan leavssuid. |
Máhtte muitalii [ahte Elle lea cuvken [biilla]]. |
Moai ohppe čállit. |
Ovllá lea girjji lohkame. |
Habitivadverbialet er et setningsledd i lokativ eller illativ. Habitiv brukes i kombinasjon med ‘leat’-verbet og ‘šaddat’-verbet for å uttrykke at man har eller får noe.
Eatnis lea ollu bargu. |
Munnje šattai oaivi bávččas. |
Oahpaheaddjis leat golbma máná. |
Mu boarráseamos risteatnis lea viessu Guovdageainnus. |
Jorgal dán siiddu ovdamearkkaid iežat gillii.
Subjeakta ja objeakta hárjehus
Loga eambbo!
Boahtte ceahkkái: Ceahkki 3.4