Category: Uncategorized

Báikenamat Báikenamma lea kulturmuitu, ja dávjá namma muitala ovdalaš áiggi eallima ja bargguid birra. Muhto báikenamat leat maid álbmoga opmodat masa mii dovdat lahkavuođa ja mii galgá oahpistit min. Máŋgii lea báikkis sihke sámi ja dáru/ruoŧa/suoma namma – dáid namaid… Read moreBáikenamat

Mun lean studeanta ja lean ásahan dán siiddu masa áiggun čállit. Govas lea beakkán sámi lávlu. Dette er en god begynnelse. Du bør skrive ca 100 ord. Hilsen læreren din    

7.3: Vahkku Vahkkobeaivvit Mii geavahit genetiivva muitalit guđe beaivve juoga dáhpáhuvvá. mánnodat / vuossárga – mánnodaga / vuossárgga maanantai – maanantaina disttat / maŋŋebárga – disttaga / maŋŋebárgga tiistai – tiistaina gaskavahkku – gaskavahku keskiviikko – keskiviikkona duorastat – duorastaga… Read more7.3: Vahkku – HU

11.5: Murjen Muorjjit leat leamaš hui dehálaččat sápmelaččaide, sihke gávpegálvun ja biebmun. Eanaš murjjiin leat ollu vitamiinnat mat leat dahkan olbmuide vejolažžan birget dáppe davvin. Dolin lei erenoamážit jokŋa dehálaš go lei álki daid vuovdit ja nu sáhtii dinet veháš…. Read more11.5: Murjen – HU

4.1: NOMENAT – čoahkkáigeassu Nomeniid sáhttá sojahit logu ja kásusiid mielde. Nomeniidda gullet substantiivvat, adjektiivvat, lohkosánit ja pronomenat. Sámegielas leat guokte logu; ovttaidlohku ja máŋggaidlohku, ja čieža kásusa. Sámegielas leat máŋggalágan pronomenat: persovdnapronomenat, gažaldat- ja relatiivapronomenat, čujuheaddji pronomenat, refleksiiva pronomen,… Read moreSAM-1033 4.1: Nomenat – čoahkkáigeassu

3.4: Predikatiiva ja adverbiála Etter ‘leat’-verbet og ‘šaddat’-verbet kommer det gjerne et ledd i nominativ eller essiv form, vanligvis et substantiv eller adjektiv. Dette leddet kalles for predikativ. Predikativet kan beskrive subjektet eller objektet. Når det beskriver subjektet, så skal… Read moreSAM-1033 3.4: Predikatiiva ja adverbiála

3.3: Subjeakta, objeakta ja habitiivaadverbiála Når man har funnet det finitte verbet, så er det lett å finne subjektet. Subjektet er det setningsleddet som verbet er bøyd etter. Vanligvis er subjektet et substantiv, pronomen eller nominalfrase i nominativ form. En… Read moreSAM-1033 3.3: Subjeakta, objeakta ja habitiiva

3.2: Funkšuvnnat – Verbála Alle nordsamiske setninger må inneholde et finitt verb. Setningen kan ellers inneholde opptil flere infinitte verb. Det finitte verbet og de infinitte verbene kalles for verbal. Når man analyserer setninger, kan det være lurt å finne… Read moreSAM-1033 3.2: Funšuvnnat – Verbála

Oppfordring: Bruk Vasta og Sahka! Vi har utvikla flere typer øvelser i Oahpa tilpassa forskjellige behov Numra – trene på tall, datoer og klokkeslett Leksa – trene på ord og stedsnavn Morfa-S – trene på bøyning av enkeltord Morfa-C –… Read moreTil studentene